Hvordan bruker vi kilder? Hvor finner vi dem?

I løpet av skoleåret skal vi arbeide med kilder. Vi skal øve oss på å være kildekritiske. Dette er en ferdighet som er helt nødvendig i dag, i en verden hvor tekst og bilder strømmer innover som på en måte som tidligere generasjoner ikke ville kjent seg igjen i. Samtidig er kildekritikken under angrep. Kilder benyttes for å belegge påstander og egen synspunkter, gjerne av ekstrem art. Mange som ytrer seg på nettet, gjør dette uten å henvise til kilder eller de henviser med kun en lenke. Det er min mening at det ikke er nok. Skal du uttrykke noe, skal du ikke bare belegge det men du må samtidig kunne tolke det aktuelle sitatet eller nettsiden på en selvstendig måte. Slik  uttrykker du at du har forstått det aktuelle materiale.

I det siste har det blitt avdekket flere tilfeller av plagiat og juks, både innenfor media og, mer overraskende innen akademia. I Morgenbladet har de en stor artikkel som du kan lese her. Les den og svar deretter på spørsmålene under:

  1. Hva legger du i uttrykket “å stå på skuldrene til kjemper”? Hvordan skal forskere gjøre det rent praktisk?
  2. Hvor kan man finne plagiater på universitetene? 
  3. Hva er årsakene til at tidsskrifter trekker tilbake artikler?
  4. Hvilke forskere er det som må “skjerpe seg”?
  5. Hva er reglene for sitering i vitenskap og media? 
  6. Hva er allmennkunnskap?
  7. Hva slags ansvar har vi for andre menneskers tekster?

Hva er kilder?

Vi kan tro at mye rundt oss er kilder; men de blir ikke det før de kan gi oss informasjon. Det betyr at vi må stille spørsmål til dem.

Vi skiller mellom primær- og sekundærkilder. Primærkildene er et slags råstoff som vi må bearbeide. Her er et eksempel på en primærkilde. Denne er trykt i Diplomatarium Norvegicum:

DN XXII nr 539

  1. juni 1564, Akershus

Hogbornne første stormgegtiiste herre aller naadiigste konning minn ydmøgeliigenn weluilliige vnnderdannige plictiig tro thiennist Ehters konngelige maiestatt altiid forsennd mett Wor Herre. Allernadiigste konng giffuer jeg Ethers konngelige maiestatt ganntz vnnderdanninge tilkiennde att thenn 6 dag junnij fick jeg min fogdes schriwelss aff Nordlanden att Stiennwiigsholm jgienn jnndtagett. Och war same min fogiitt medt for Stienwigsholm oc bleff wpgiiffuett anndenn pinndtzdag. Oc hagde Eriick Roszennkranntz diid skiichett iij skiibe och Effwertt Bildt mett eth skiib. Oc bleff ther enn stuor partt slagenn aff the swennsche som laa oc hagde jnndtinngett thett leen mellom Thrundhiem oc Bergenn førennd the kom jnnd tiill Thrundhiem. Oc er thnnd swensches capitenn wed naffnn Claudius fanngenn oc med hannom vc mannd som wor jnnde paa slottet. Aller nadiigste konng thisse thiiding er wist och sanndiigenn thij jeg hagde min egen wisse bud offuer fieldenn och forsier mig tiill att Ethers konngelige maiestatt fonnger snartt wider beskeen fra Erick Rosennkranntz hurledis seg ther haffuer begiffuett om Ethers kongelige maiestatt thett jcke alrede bekomett haffuer. Allernaadiigste konng haffuer the swennsche forsterchett thennom her wp tiill lennitt oc haffuer ladett lesse eth breff vdj theris leiger som konng Eriick schulle haffue ladett wdgaa att the skall jnnd drage her wdj lennitt røffue brennde och jhiell slaa alle thennom som jche will gaa tilhande. Jeg schall nesth Guds hielp formiene thennom theris fremsett saa theris anslag schall jche gonge for seg. Aller naadigste konng will jeg her mett haffue Ethers konngelige maiestatt wdj eth lanngtt leffnitt och løchsaaliigtt regemenntt thennd almegtiste Gud beffalenndis. Aff Aggershuus thenn 8 dag junij aar et cetera mdlxiiij.

Ethers konngelige maiestattis ganntz wnnderdannige plictiig thro thienner Christiernn Munnck.

Dette er et brev skrevet av lensherren på Akershus i 1564. Brevet er forfattet i det første året av Den nordiske sjuårskrig (1563-1570). Christian Munk forteller at han har mottatt en skrivelse om at Steinvikholm i Trondheimsfjorden er gjenerobret av svenske styrker og at dansk-norske styrker deretter gjenerobret Trondheim og tok den svenske kommandanten til fange. Nå er svenskene på vei mot Akershus len for å brenne og slå ihjel alle som står imot dem. Lensherren lover at han skal slå tilbake et svensk angrep.

Når vi skal behandle slike kilder må vi følge bestemte måter for å kunne analysere dem kritisk. På disse sidene vil du finne eksempler på dette:

På NTNUs hjemmeside finnes det flere konkrete eksempler på hvordan man kan gå frem for å arbeide kildekritisk. Her lærer du hvordan du vurderer kildenes troverdighet, objektiviteten, og kildenes egnethet. Denne siden er nokså omfattende, og du må nok sette av litt tid for å bli kjent med den.

På NDLAs side finner du også et kurs i kildekritikk som nok er litt enklere i formen enn det fra NTNU. Dessuten kan du ta en titt på denne filmen om hvordan man skal finne de gode kildene

På denne siden fra universitet i Cambridge vil du også finne en dyperegående forklaring på hvordan man bruker primærkilder. Den aller mest kortfattede forklaring på kilder og kildebruk har jeg funnet her.

Sekundærkilder

Den enkleste måten å forklare hva en sekunædrkilde er å si at de er basert på primærkildene. Sekunærkildene er bearbedede eller gjenfortalte versjoner av historiske hendelser. Slike kan være skirfltige eller muntlige.

I sekundærkildene tolker man primærkildene og kommenterer disse. Forskeren forsøker da å få dannet seg et helt nytt syn på den historiske hendelesen det er snakk om.

På denne siden fra lokalhistoriewiki kan du lese en kortfattet oppsummering av forholdet mellom primær- og sekundærkilder.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s